Ved at gennemføre en ordre hos os bekræfter du, at du er fyldt minimum 18 år. Opfylder du ikke dette krav, skal du undlade at benytte vores webshop. Smokeshop.dk fraskriver sig ethvert ansvar for skader forårsaget af forkert eller ulovlig anvendelse af vores produkter. Alle varer skal opbevares utilgængeligt for børn og unge under 18 år.
Levering
Bestiller du med PostNord på en hverdag inden kl. 16.00, bliver din ordre pakket og sendt samme dag – med forventet levering inden for 1-2 hverdage. Vælger du GLS, gælder samme vilkår ved bestilling før kl. 16.30. Bemærk, at der i perioder med ekstraordinær travlhed – fx ved månedsskifte, under Black Friday, 420 eller ved kraftigt vintervejr – kan forekomme længere leveringstider. ⚠️ Alle weekendordrer bliver først sendt den følgende mandag og plejer at lande hos dig dagen efter. ⚠️ Hvis du indtaster et forkert telefonnummer, kan vi ikke generere en pakkelabel automatisk – og dit nummer bliver i så fald udskiftet med vores hovednummer for at beskytte dine oplysninger. Du får stadig trackingnummer via e-mail og opdatering i PostNord- eller GLS-appen.
Diskret levering
Vi pakker og sender dine varer helt neutralt og anonymt. Hverken på emballagen eller dit kontoudtog vil navnet “Smokeshop.dk” fremgå tydeligt – vi bruger et generisk firmanavn såsom HTML ApS, som skifter løbende. For maksimal anonymitet anbefaler vi, at du vælger levering til pakkeshop. Vores adresse og telefonnummer står nemlig på pakkelabelen, hvilket – i teorien – kan afsløre os. Pakkeshoppen har dog alene adgang til disse oplysninger, så hvis du ikke kender personalet personligt, er der ingen grund til at bekymre dig.
Reklamation og returnering
I henhold til købeloven ydes der 24 måneders reklamationsret. Dette gælder dog kun ved korrekt anvendelse og ikke ved fejl, der skyldes forkert brug eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal melde fejl eller mangler inden for rimelig tid – det vil sige senest to måneder efter, du har opdaget problemet. Vi er her for at hjælpe, og vi afviser ikke reklamationer uden grund. Kontakt os – vi besvarer alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage. Hvis reklamationen er berettiget, fremsender vi en returlabel digitalt. Når vi har modtaget og godkendt returvaren, sender vi en erstatning. I nogle tilfælde slipper du for at returnere varen, hvis fejlen tydeligt kan dokumenteres, og det ikke giver mening at sende den retur. Hvis produktet ikke er på lager, kan du vælge mellem at få pengene tilbage eller få tilsendt en anden vare.
Behandling af personoplysninger
Når du handler hos Smokeshop.dk, registreres følgende personlige oplysninger: navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Disse data bruges udelukkende til at kunne levere din ordre. Oplysningerne opbevares hos os og vores samarbejdspartnere, fx fragtfirmaer, og alle oplysninger behandles krypteret. Vi videregiver aldrig dine informationer til tredjeparter uden dit samtykke, og vi sælger dem heller ikke videre. Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har gemt om dig, samt få dem slettet eller rettet. Disse rettigheder følger af persondataloven. Henvendelse herom kan ske via kontaktformularen eller e-mailen nederst på siden. Vi overholder alle gældende regler og deler kun dine oplysninger med fragtleverandører, hvor det er nødvendigt – fx PostNord – for at få leveret dine varer. Du kan læse mere i vores cookie- og privatlivspolitik.
Fortrydelsesret
Hvis du har fortrudt dit køb – fx fordi produktet ikke levede op til dine forventninger – har du op til 365 dage fra modtagelsesdatoen til at sende det retur. Returpakken skal være poststemplet senest på den sidste dag i perioden. Varen skal returneres i samme stand og med samme emballage, som da du modtog den. I tilfælde, hvor emballagen udgør en væsentlig del af varens værdi, kan manglende originalemballage betyde, at vi ikke kan godkende returneringen. Brug derfor ikke produktet, før du har besluttet dig, og gem emballagen indtil da. Hvis varen er taget i brug på en måde, der væsentligt reducerer dens videresalgsværdi, bortfalder fortrydelsesretten. Du står selv for returomkostningen. Alternativt kan varen afleveres i vores fysiske butik. Husk at gemme kvittering eller trackingnummer som dokumentation. Du kan også købe en returlabel via vores returportal . ⚠️ Outletvarer er kun dækket af 14 dages fortrydelsesret.
Logstatistik
Vi benytter logstatistik på vores webshop. Det betyder, at vi opsamler anonyme data om brugernes adfærd – f.eks. hvilke sider der besøges, hvor længe og hvor trafikken kommer fra. Disse data bruges udelukkende til at forbedre vores webshop og gøre den mere brugervenlig.
Betaling
Når du lægger en ordre hos Smokeshop.dk, bliver beløbet reserveret på din konto med det samme. Det trækkes dog først endeligt, når ordren er afsendt – og altid senest seks dage efter afsendelse.
MitID & aldersverifikation
Vi bruger VerifyID til elektronisk alderskontrol via MitID. Det er et krav for køb af produkter med aldersbegrænsning, og vi følger alle gældende regler for onlinehandel med sådanne varer. VerifyID håndterer dine data i overensstemmelse med GDPR.
Privatlivspolitik
Vi respekterer dit privatliv. Vi deler ikke dine oplysninger med tredjeparter, medmindre det er nødvendigt for at gennemføre din ordre. Vi sælger aldrig dine personlige data, og du kan altid få oplyst, hvad vi har registreret om dig.
Særlige forhold ved levering til Grønland
Ved ordrer til Grønland gælder der særlige vilkår: Når pakken er afsendt fra vores lager, bortfalder fortrydelsesretten. Ved reklamation skal du selv afholde udgifterne til returporto. ⚠️ Der ydes ikke momsrefusion ved køb til Grønland. ⚠️ Gratis fragt gælder ikke til Grønland, og tunge pakker over 5 kg kan medføre ekstra fragtomkostninger. Kontakt os gerne før bestilling, hvis du er i tvivl.
Lovvalg og ansvar
Smokeshop.dk er underlagt dansk lovgivning. Eventuelle tvister, der opstår i forbindelse med køb via webshoppen, afgøres efter dansk retspraksis. CISG og anden EU-lovgivning finder ikke anvendelse. Der kan forekomme links til eksterne sider – vi fraskriver os ethvert ansvar for indholdet på disse.
Vi forbeholder os retten til at ændre vores handelsbetingelser uden varsel. Ved fortsat brug af vores webshop accepterer du de opdaterede vilkår.
Klagemuligheder: En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives via Klageportalen til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform. http://ec.europa.eu/consumers/odr/